Alle konsultationer foregår online, enten via Messenger (videoopkald) eller Skype. På den måde har du ingen spildtid med transport før og efter.

Hvis du er utilpas med at gøre det i videoformat, kan vi også gøre det telefonisk.

Sådan foregår første konsultation

Den første konsultation vil altid vare noget længere end de efterfølgende. Her optager jeg anamnese, som er en gennemgang af din livshistorie med fokus på de områder, der kan have forbindelse med de problemer du gerne vil have løst.

Hos mig får du ingen symptombehandling. Nej hos mig fokuserer vi på at finde årsagerne, så dine problemer kan blive løst én gang for alle.

Forløb hos Vibe

Hvis du køber et forløb, er der mulighed for løbende kontakt via sms eller Messenger imellem konsultationerne. Her kan du få svar på alle de tvivlsspørgsmål, der kan komme, det er meget almindeligt, at man bliver i tvivl mht. maden, kosttilskud eller noget andet af det vi har talt om.
Det er en god måde, hvorpå vi sammen kan følge udviklingen i din process. Større problemstillinger, der kan dukke op, tager vi i den efterfølgende konsultation.

Jeg svarer inden for 24 timer, ofte langt hurtigere.
Hvis der kan forekomme længere svartid grundet ferie eller lignende giver jeg besked i god tid.

Alle konsultationer og behandlingsplaner tager udgangspunkt i dig og dit liv. De planer vi lægger sammen, skal være realistiske og mulige i din dagligdag. Det vil sige, at det skal være overkommeligt, tage udgangspunkt i dine smagspræferencer, din etik, dine værdier, din økonomi mm.

Det er med andre ord ikke påkrævet, at du følger en bestemt spiseretning, fx. vegansk eller paleo, for at følge mine anbefalinger. Og omvendt kan jeg tilpasse mine anbefalinger, hvis du følger en bestemt spiseretning, som du gerne vil fortsætte med.

Mit mål er altid, at du går fra en konsultation med løftet humør, en klar fornemmelse af hvad næste skridt er, stor motivation til at komme i gang og med en tryghed i at vide, at jeg har din ryg.

Klik her for at komme i gang