Denne dressing laver vi igen og igen. Den forvandler en halvkedelig kålsalat til et spændende og velsmagende festfyrværkeri. Selv den mest kålskeptiske type har været yderst tilfreds med denne måde at indtage kål på. Ofte ender vi simpelthen med en salat med intet andet end fintsnittet hvidkål og denne dressing.

Den er også god som marinade til ovnbagte græskartern eller søde kartofler.

Udover at være meget velsmagende og en smuk gylden farve, så er denne dressing fyldt med gode og antiinflammatoriske sager.

Vi laver som regel en lidt større portion som nedenstående og har på den måde til flere dage.

Ingredienser:

  • 5 cm revet tommelfinger tyk økologisk ingefær med skal
  • 4 cm revet lillefinger tyk økologisk frisk gurkemejerod med skal
  • 2 dl citronsaft
  • 2 spsk god olivenolie
  • 1 knivspids steviapulver (du kan også her bruge honning, flydende stevia eller hvilket sødemiddel du foretrækker)

Sådan gør du

Det hele piskes godt sammen, hældes på glas, og bruges derefter i flæng på diverse grøntsager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.